Unikafarvet broderigarn i silke

Da jeg stod og manglede noget spændende broderigarn i silke til et projekt, begyndte jeg selv at farve mit broderigarn. Farvningerne lykkedes så godt, at jeg nu har valgt at sælge af garnet.

Jeg farver kun en lille portion ad gangen. Alle farvninger er unika, og jeg kan ikke genskabe farvekombinationen, så den bliver nøjagtig magen til en anden. Hvis du skal bruge en større mængde garn, anbefaler jeg derfor, at du bestiller den mængde du skal bruge, på en gang.
Garnet er et glansfuldt silkegarn og det findes i tykkelse 30/2 og 60/2. Enkelte farver findes i et mat råsilkegarn 30/2.

Der er ca. 20 m i hver dukke.

Garnet er virkelig behageligt at brodere med.

Ønsker du at bestille broderigarn så tryk her og se de smukke farver. Ud for hvert nummer står antallet af de dukker jeg pt. har på lager.

Jeg opdaterer hele tiden webshoppen med de nyeste farvekombinationer.